Danske Speditører
FAQ

FAQ




Kompensationsordning for faste omkostninger


Dansk Erhverv har stillet en række fortolkningsspørgsmål om kompensationsordningen for faste omkostninger i forbindelse med COVID-19 til Erhvervsminister Simon Kollerup.

Gennem vores samarbejde med brancheforeningerne inden for transportbranchen, kan vi videreformidle disse HER



Lønkompensationsordning


Der er kommet et spørgsmål til vores hotline denne morgen om, hvornår man vil modtage kompensationen.

Der er ikke skrevet et svar herpå på Virksomhedsguiden.dk, men på en anden FAQ-side fremgår det, at pengene skulle komme ca. 1 uge efter ansøgning. Se gerne HER, det er sidste spørgsmål.

Det er nu klart, at det er muligt at en virksomhed kan afskedige medarbejdere inden træder ind i Lønkompensationsordningen. Har man varslet afskedigelse af medarbejdere i perioden 9. marts til d.d. eller har man planer om at gøre dette inden for den nærmeste fremtid, er man ikke forhindret i at ansøge Lønkompensationsordningen efterfølgende.

Ønsker man at ansøge ordningen, er det nu også oplyst, at man kan medregne allerede varslede medarbejder, der er varslet afskedigelse efter 9. marts. Disse vil altså indgå i de min. 30% eller mindst 50 medarbejdere.

Det er også muligt at varsle medarbejder efter ansøgning til Lønkompensationsordningen - det gælder både medarbejdere omfattet af ordningen og øvrige. Det medfører dog, at man forlader ordningen samme dag, og ikke kan modtage kompensation i resten af perioden frem til 8. juni 2020.

Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt pålægge enhver virksomhed at anvende revisorbistand i den efterfølgende kontrolfase.

Flere spørgsmål til Danske Speditørers hotline har gået på, om det er muligt at kombinere en lønnedgang med lønkombinationsordningen i forbindelse med COVID-19.

Vi kan nu bekræfte, at dette er med i den vedtagne lov af 24. marts 2020.

Det forudsætter, at arbejdsgiveren inden ansøgning til lønkompensationsordningen har indgået en aftale med en lønmodtagerrepræsentant eller med et flertal af de berørte lønmodtagere om lønnedgang på virksomheden som en konsekvens af covid-19. Se hele § 3 nedenfor.

§ 3. En lønmodtager, der er hjemsendt i medfør af § 2, betragtes ikke som opsagt og har ret til den aftalte løn i hjemsendelsesperioden, jf. dog stk. 2

Stk. 2. En lønmodtager, der er hjemsendt i 3 måneder i medfør af § 2, har uanset stk. 1 ikke ret til den aftalte løn i en periode svarende til i alt 5 arbejdsdage i hjemsendelsesperioden, jf. dog stk. 3. For en lønmodtager, der hjemsendes i en kortere periode end 3 måneder, opgøres perioden uden ret til løn forholdsmæssigt.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når en arbejdsgiver inden ansøgning til Erhvervsstyrelsen om lønkompensation i medfør af aktstykke nr. 108 afgjort den 17. marts 2020 om etablering af en midlertidig lønkompensationsordning og regler fastsat i medfør heraf har indgået en aftale med en lønmodtagerrepræsentant eller med et flertal af de berørte lønmodtagere om lønnedgang på virksomheden som en konsekvens af covid-19.

Bemærk også, at de fem dage, hvor medarbejderen ikke har ret til løn, jf. stk. 2, skal opgøres forholdsmæssigt, hvis hjemsendelsesperioden er kortere end 3 måneder..

Virksomhederne skal ansøge om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen. Det sker via hjemmesiden Virksomhedsguiden.dk.

Lønkompensationen udbetales på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, som ellers skulle være afskediget som følge af COVID-19-situationen, men som i stedet hjemsendes. Oplysningerne omfatter bl.a. medarbejdernes beskæftigelsesgrad, medarbejdernesløn, perioden for hjemsendelse samt tro- og loveerklæring på de indsendtes oplysninger rigtighed.

Vær opmærksomme på, at udgangspunktet for at kunne ansøge om kompensation fra ordningen er, at medarbejderne - 30% af alle eller min. 50 personer - alternativt ville blive fyret

Virksomheden skal angive og begrunde for hvilken periode de forventer arbejdsmangel, dog maksimalt over en periode på tre måneder påbegyndt tidligst den 9. marts 2020 og som afsluttes senest 9. juni 2020.

Medarbejderne skal i ansøgningen og den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer.

Virksomheden skal efter udbetalingen af lønkompensation dokumentere medarbejdernes lønniveau, at medarbejderen har været ansat før den 9. marts 2020, og at virksomheden har hjemsendtde omfattede medarbejdere i den angivne periode. I dokumentationen skal der bl.a. indgå attestation fra den eventuelle faglige repræsentant på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Hvis der ikke er en sådan, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse, såfremtde ikke finder dokumentationen korrekt.

Erhvervsstyrelsen vil endvidere pålægge enhver virksomhed at anvende revisorbistand. Kravet om revisionsbistand kan ske efter forskellige kriterier f.eks. stikprøve, størrelsen af kompensationen, vurdering af risiko mv. Endvidere kan der kræves revisorbistand i forhold til allerede indsendt dokumentation.

Bemærk kravet om revisorbistand. Det er ikke endeligt hvilke kriterier, som vil blive lagt til grund over for den enkelte ansøgervirksomhed, hvorfor vi anbefaler, at revisoren tages med på råd fra start.

Følgende fortolkningsspørgsmål er stillet af FH og svarene er givet af Beskæftigelsesministeriet.

1. Gælder ordningen også for virksomheder med 1 ansat?

Ja, ordningen gælder for virksomheder med ejeren og én ansat, idet denne potentielt kan omfatte kravet om minimum 30 pct. af medarbejderstaben.

2. Hvordan opgøres lønkompensationen hvis man har haft svingende indtægt / eller sæsonarbejde?

Lønkompensationen beregnes ud fra den forventede indkomst, som opgøres på baggrund af den gennemsnitlige indkomst for hhv. de sidste tre og tolv forudgående måneders indkomst i virksomheden for den enkelte medarbejder.

3. Gælder der noget særligt for fleksjobbere?

Fleksjobbere er omfattet af lønkompensationsordningen. Virksomhedens kompensationsgrundlag er fleksjobberens gennemsnitlige månedsløn. For så vidt angår fleksjob, hvor virksomheden modtager tilskud, kan virksomheden vælge, om de vil fortsætte som hidtil, eller lade medarbejderen omfatte af lønkompensationsordningen. Der kan ikke modtages dobbelttilskud.

4. Kan udenlandske virksomheder med ansatte i Danmark gøre brug af aftalen om den midlertidige lønkompensation?

Alle private virksomheder, der er registreret i de danske centrale virksomhedsregister (CVR) kan gøre brug af aftalen, for så vidt angår medarbejdere med et dansk CPR-nummer.

5. Hvad ligger der i de betegnelsen ”Samlede lønomkostninger”?

De samlede lønomkostninger defineres som bruttolønnen samt evt. tillæg fx ferietillæg, genetillæg, nattetillæg, weekendtillæg mv samt provision. Det er i overensstemmelse med mulighederne for at trække lønmodtageres indkomst fra SKATs e-indkomstregister. På denne måde muliggøres automatisering af sagsbehandlingen og mindre risiko for svig.

6. Det er anført i aftalen, at der ikke samtidigt kan gøres brug af andre hjælpepakker. Gælder det også refusion af sygedagpenge fra dag 1 for medarbejdere, der ikke er hjemsendt med løn?

Den samme medarbejder kan ikke være omfattet af flere tilskudsordninger. Virksomheden kan godt modtage sygedagpengerefusion for en ansat, der bliver sygemeldt, og ikke er sendt hjem via lønkompensation. For en medarbejder, som er omfattet af lønkompensationsordningen, kan arbejdsgiveren alene modtage forskellen mellem sygedagpengerefusion og lønkompensationen for. Dette vil blive efterreguleret i forbindelse med den ndelig opgørelse efter endt periode.

7. Hvordan stilles ansatte, der skal gå på barsel midt i perioden i forhold til løn mm.?

Medarbejderen kan godt omfattes af ordningen selvom han/hun er på barselsorlov mv. Medarbejderen får den aftalte løn under barsel. Virksomheden vil dog alene modtage forskellen mellem barselsrefusion og lønkompensationen for vedkommende. Dette vil blive efterreguleret i forbindelse med den endelig opgørelse efter endt periode.

8. I forbindelse med den nuværende situation ved OK20, er der en del virksomheder der vil lockoutet med henblik på at frigøre sig fra overenskomsten. Kan de benytte ordningen?

Medarbejdere omfattet af konflikt kan ikke indgå i ordningen, da deres ansættelsesforhold teknisk set er afbrudt under en faglig konflikt. Det vil således ikke være i overensstemmelse med ordningen at give en virksomhed kompensation i en sådan situation, da de selv har mulighed for at trække konfliktvarslet tilbage og dermed være omfattet af ordningen.

9. Kan man som lønmodtager arbejde andetsteds under hjemsendelsen?

Hvis en medarbejder er hjemsendt under lønkompensationsordningen, skal vedkommende stå til rådighed for virksomheden i tilfælde af, at virksomheden træder ud af ordningen, men kan ikke arbejde. Vedkommende kan heller ikke påtage sig andet lønnet arbejde.

10. Hvilke regler gælder for vikarbureauvikarer?

Virksomheder der bruger vikarer fra vikarbureauer: Virksomheder, der bruger vikarer fra vikarbureauer kan ikke hjemsende vikarer og derved opnå lønkompensation, da virksomhederne ikke er arbejdsgivere for disse vikarer.

Øvrige vikarer (oftest tidsbegrænset ansatte): Andre lønmodtagere, som i daglig tale ofte omtales som vikarer (fx ”barselsvikarer” eller ”tilkaldevikarer”), er oftest tidsbegrænset ansatte eller ansatte med varierende timetal. De kan hjemsendes og omfattes af en lønkompensationsordning i den virksomhed, hvor de er ansat, på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte.

11. Kan en virksomhed skifte mellem hvem der er hjemsendt?

Virksomhederne kan som udgangspunkt søge om lønkompensation én gang i perioden 9. marts til 9. juni. Virksomhederne har mulighed for at fastsætte én, sammenhængende periode for hver af de medarbejdere, som virksomheden forventer at hjemsende. Det er således ikke et krav, at der indrapporteres samme periode for alle berørte medarbejdere. Det er dog ikke muligt for to medarbejdere at skiftes om en plads i ordningen, da virksomheden indrapporterer medarbejderes CPR-numre og ikke det samlede antal.

Hvis der opstår særlige behov – eksempelvis hvis en virksomhed modtager nye ordrer, som den ikke forventede – kan hjemsendte medarbejdere omfattet af lønkompensation tilbagekaldes til arbejdet i en periode. I den efterfølgende kontrol skal virksomheden tilbagebetale lønkompensation for den periode, hvor de pågældende medarbejdere var tilbagekaldt på arbejde.

Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt om, kan der søges igen.

12. Kan virksomheden sende faste medarbejdere hjem, og lade arbejdet udføre af offentligt støttede medarbejdere, så som virksomhedspraktikanter?

Reglerne for virksomhedspraktik finder fortsat anvendelse under lønkompensationsordningen. Arbejdsgiveren kan ikke lade virksomhedspraktikanter overtage de faste medarbejderes arbejdsopgaver under en hjemsendelse efter lønkompensationsordningen.

13. Hvor mange feriedage skal man holde, hvis man er ansat på deltid?

Fuldtidsansatte skal afholde 5 feriedage i lønkompensationsperioden, som skal afholdes forholdsmæssigt i forhold til den fulde lønkompensationsperiode fra 9. marts til 9. juni. Deltidsansatte skal afholde et forholdsmæssigt antal ferietimer.

14. Hvilken betydning har det, hvis medarbejderen på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indtræder i ordningen har afholdt ferie der er varslet af arbejdsgiveren med forkortet varsel?

I tilfælde, hvor der er varslet ferie inden virksomheden indtræder i lønkompensationsordningen, og disse feriedage er afholdt inden indtrædelse i ordningen, er det ikke muligt for medarbejderen at anvende disse feriedage i lønkompensationsperioden.

Ferie, der er varslet inden indtrædelse i lønkompensationsordningen, og som trækker sig ind i lønkompensationsperioden, er i dette tilfælde muligt for medarbejderen, at anvende som feriedage i kravet om afholdelse af 5 feriedage under lønkompensationsperioden.

15. Hvilken betydning har det, at lønkompensationsordningen potentielt medfører, at hovedferien ikke holdes i sammenhæng?

Der gives mulighed for, at medarbejderen kan anvende ferie fra indeværende og kommende ferieår. Såfremt medarbejderen ikke har flere opsparede feriedage, eller ønsker ferie afholdt på et senere tidspunkt, kan medarbejderen afholde ferie uden løn.

16. Er der gjort endeligt op med ferie, der kan varsles i perioden 9. marts til 9. juni i den indgåede aftale?

Aftalen specificerer udelukkende ferie i tilknytning til den periode som virksomheden har anmodet om lønkompensation for. Efter denne periode vil ferielovens varslingsregler finde anvendelse derfra.

Medarbejdere der ikke er omfattet af hjemsendelsen med løn vil også kunne varsles ferie efter ferielovens regler.

17. I hvilket omfang er det muligt for en lønmodtager at tage efteruddannelse i en kompensationsperiode hvor man er hjemsendt?

Ja. Medarbejderen kan efter aftale med virksomheden deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten. Det er dog under forudsætning af, at hverken virksomhed eller medarbejder søger og modtager VEUgodtgørelse/SVU samtidig. Virksomhed eller medarbejder kan således ikke modtage dobbelt tilskud i form af både lønkompensation fra staten og VEU-godtgørelse/SVU.

Hvis medarbejderen under uddannelsen får udbetalt løn, der følger af lønkompensation fra staten, skal medarbejderen kunne stå til rådighed for virksomheden med 1 dags varsel.

Deltagerbetaling på kurset dækkes som udgangspunkt af virksomhed eller medarbejder.

Medarbejdere og virksomheder kan overveje at benytte selvvalgt eller aftalt uddannelse, såfremt der er adgang til dette gennem overenskomsten. I disse tilfælde kan medarbejderens løntab blive dækket af kompetencefondsmidler og VEU-godtgørelse, mens lønkompensationen fra staten frafalder i uddannelsesperioden. Efter endt uddannelsesperiode kan virksomheder søge lønkompensation fra staten, såfremt de opfylder de alment gældende betingelser for statslig lønkompensation.

18. Skal arbejdsgiver melde ud til medarbejderne, hvor lang en periode arbejdsgiver søger lønkompensation i? Det er særligt vigtigt i forhold til, at medarbejderen skal afholde en forholdsmæssig del af de pålagte 5 fridage.

Ja. Arbejdsgiver skal meddele medarbejderen om, hvor lang en periode medarbejderen som udgangspunkt ansøges lønkompensation for og dermed, hvor lang tid medarbejderen skal være hjemsendt.

19. Kan medarbejderen afslå at holde fx mere end en tredjedel af de pålagte 5 fridage, hvis der f.eks. kun er ansøgt om en lønkompensation i en måned ud af de tre mulige måneder?

Lønmodtageren skal afholde 5 fridage i lønkompensationsperioden, som skal afholdes forholdsmæssigt i forhold den fulde lønkompensationsperiode fra 9. marts til 9. juni. Såfremt virksomhederne søger lønkompensation for en kortere periode, skal medarbejderen afholde et forholdsmæssig færre antal ferietimer. Fridagene placeres forholdsmæssigt i den ansøgte periode.

20. Kan medarbejderen, hvis han/hun ønsker det fastholde allerede planlagt ferie?

Ferie, der er varslet og aftalt inden indtrædelse i lønkompensationsordningen, og som trækker sig ind i lønkompensationsperioden, er i dette tilfælde muligt for medarbejderen at anvende i kravet om afholdelse af 5 feriedage under lønkompensationsperioden.

21. I hvor høj grad man skal være til rådighed for at vende tilbage på arbejde - må man f.eks. rejse hjem til Færøerne eller Grønland?

Hvis man rejser længere væk, end man kan være tilgængelig dagen efter, skal man som udgangspunkt afvikle ferie. Nærmer aftaler om tilgængelighed for virksomheden skal aftales lokalt mellem medarbejderen og virksomheden.

22. Hvad er den korteste periode en arbejdsgiver kan søge om lønkompensation i?

Der er ikke begrænsninger i den periode, en arbejdsgiver kan søge lønkompensation i inden for 9. marts til 9. juni. Det er dog udgangspunktet, at arbejdsgiver skal søge én gang, med mulighed for at lave yderligere ansøgninger, hvis der bliver behov for at hjemsende flere medarbejdere.

23. Kan tillidsrepræsentanter være en del af de hjemsendte, hvis der stadig er ikke-hjemsendte medarbejdere?

Det fremgår af aftalen, at der i dokumentationen for hjemsendelse af de berørte medarbejdere bl.a. skal indgå attestation fra den faglige repræsentant i virksomheden på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Derfor bør tillidsrepræsentanten være til stede under hele forløbet med hjemsendelser i virksomheder, såfremt der stadig er ikke-hjemsendte medarbejdere.

24. Omfatter ordningen medarbejdere ansat i virksomhed med dansk CVR nr. men som arbejder i Grønland?

Ja. Desuden kræver det, at den ansatte har et dansk CPR. nr.



Transportjura


Der er desværre ikke kommet nye midlertidige regler, der tillader chauffører at afholde det regulære ugehvil i førerhuset.

Det medfører, at når den midlertidige suspension af ugehvilet udløber d. 11. marts 2020 kl. 24:00 vil chauffører igen skulle afholde ugehvil - og ugehvilene skal afholdes efter reglerne i Køre- og hviletidsforordningen, hvilket betyder at det regulære ugehvil skal afholdes uden for førerhuset.

Danske Speditører har tidligere fået indberetninger om afvisninger fra hoteller og forringet service. Siden da har det været fremme i pressen at flere hotelkæder har lukket et større antal af deres hoteller i Danmark. Dette kan nu lede til praktiske problemer med at finde egnede steder til overnatning i nærheden af en egnet parkeringsplads.

Danske Speditører beder derfor medlemmer indrapportere problemer med at finde overnatning til chauffører - både egne chauffører og hvis I får underretninger fra vognmænd.

Danske Speditører har rettet henvendelse til Færdselsstyrelsen for at søge et uddybende svar på, hvorledes reglerne om afholdelse af ugehvil skal fortolkes i forbindelse med udløbet af den midlertidige suspension.

På Færdselsstyrelsens hjemmeside fremgår følgende:

”Når vi har passeret 11. april 2020 , skal du holde ugehvil igen, og dette ugehvil skal afvikles i overensstemmelse med køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6.
Ugehvilet vil således skulle afholdes i tidsrummet mellem mandag kl. 00.00 til søndag kl. 24.00. Hvor langt og hvornår du skal afholde dit næste ugehvil vil i øvrigt afhænge af længden af og tidspunktet for dit senest afholdte ugehvil.
Ugehvil, du har undladt at afholde i perioden for den midlertidige undtagelse, skal ikke kompenseres med tilsvarende hvil efter periodens udløb”.

Færdselsstyrelsen kan endvidere oplyse, at begrebet ”uge” er defineret i køre- og hviletidsforordningens artikel 4, litra i):

”Tidsrummet mellem mandag kl. 00.00 og søndag kl. 24.00”.

Efter Færdselsstyrelsens opfattelse betyder det, at en ”uge” i forhold til perioden forud for og efter den midlertidige undtagelse, hvor køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6, er sat ud af kraft, vil være følgende:

Tidsrummet mellem mandag den 9. marts kl. 00.00 og torsdag den 12. marts kl. 24.00 + søndag den 12. april kl. 00.00 til kl. 24.00.

Danske Speditører har spurgt ind til to eksempler:

1.
En chauffør afholder et regulært ugehvil hen over weekenden d. 7.-8. marts. Herefter kører chaufføren fire dage (9.-12.) frem til den midlertidige suspension træder i kraft d. 13.
Holder chaufføren ingen ugehvil i den midlertidige suspensionsperiode, vil chaufføren skulle afholde sit næste ugehvil efter én dags kørsel fra den midlertidige suspensionsperiode afsluttes. Chaufføren kan derfor fortsætte med at køre d. 12. april, og skal derefter afholde et ugehvil, der påbegyndes når køretiden slutter d. 12. april 2020. Dette kan være enten et reduceret eller et regulært ugehvil.
Kan Færdselsstyrelsen bekræfte dette?


Svar fra Færdselsstyrelsen: Føreren i dit eksempel vil skulle afholde et regulært eller reduceret ugehvil i tidsrummet mellem mandag den 9. marts kl. 00.00 og torsdag den 12. marts kl. 24.00 + søndag den 12. april kl. 00.00 til kl. 24.00, idet dette tidsrum efter Færdselsstyrelsens opfattelse skal betragtes som en ”uge” i forordningens forstand. Hvor langt og hvornår ugehvilet i øvrigt skal afholdes inden for denne ”uge” vil afhænge af længden af og tidspunktet for det senest afholdte ugehvil.

2.
Hvordan skal samme chauffør forholde sig, hvis chaufføren afholder et ugehvil (min. 45 timer) inden for den midlertidige suspensionsperiode, fx 8.- 10. april (kl. 8:00)?
Skal denne chauffør da påbegynde sit næste ugehvil d. 15. april, 5 dage efter seneste ugehvil, eller d. 12. april, som hvis der ses helt bort fra kompensationsperioden?


Svar fra Færdselsstyrelsen: Det er op til den enkelte transportvirksomhed at planlægge transporten, herunder om man vil planlægge den i forhold til eventuelle ”frivillige” afholdte ugehvil i perioden for den midlertidige undtagelse.

Det er muligt at læse hele Færdselsstyrelsens FAQ om den midlertidige suspension HER.

Lørdag d. 11. april 2020 udløber den midlertidige suspenpension af reglerne om afholdelse af ugehvil - både regulære ugehvil (45+ timer) og reducerede ugehvil (24-45 timer). Reglerne om ugehvil fremgår af Køre- og hviltidsforordningen (561/2006/EF) art. 8 stk. 6.

Reglerne blev d. 26 marts 2020 udvidet til at omfatte international transport. Som bekendt var det alene national godstransport i Danmark, der var omfattet fra 13. marts 2020 og frem til udvidelsen.

Når vi har passeret 11.april 2020, skal chauffører holde ugehvil igen, og dette ugehvil skal afvikles i overensstemmelse med køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6.

Dvs. at chaufører fra søndag den 12. april 2020 skal afholde deres ugehvil i tidsrummet mellem mandag d. 13. april kl. 00.00 og søndag d. 19. april kl. 24.00. Længden og tidspunktet for chaufførens næste ugehvil vil afhænge af det senest afholdte ugehvil.

Der skal ikke afholdes kompensationshvil for ugehvil, chauffører har undladt at afholde i perioden med den midlertidige suspension.

Læs gerne mere og find meddelelserne fra Færdselsstyrelsen HER

Chauffører, der udfører international vejtransport og har et udløbet chaufføruddannelsesbevis, rådes til at medbringe et certifikat for internationale transportmedarbejdere.

For at sikre vareforsyningen under coronakrisen, er det muligt for chauffører at fortsætte kørslen med et udløbet bevis. I den forbindelse opfordrer Færdselsstyrelsen chauffører til at medbringe et certifikat for internationale transportarbejdere under kørsel. Certifikatet skal sikre, at transportarbejdere ikke hindres i deres varetagelse af transportopgaver inden for EU. Er chauførens bevis udløbet, kan kontrolmyndighederne i medlemsstaterne kræve, at chaufføren fremviser det nævnte certifikat.

Certifikatet er en midlertidig løsning for chauffører, som ikke kan få fornyet deres chaufføruddannelsesbevis under coronakrisen. Certifikatet skal underskrives af arbejdsgiver og det skal afkrydses, hvilken funktion chaufføren har.

Læs gerne mere og find meddelelserne fra Færdselsstyrelsen HER

Siden 13. marts 2020 har reglerne om ugehvil efter Køre- og hviletidsforordningen 8(6) været midlertidigt ophævet i Danmark for national godstransport i Danmark, først i 10 dage, og d. 22. marts forlænget til og med 11. april 2020. Dette er sket med hjemmel i forordningen 14(2). Den 26. marts 2020 blev suspensionen udvidet til at omfatte al godstransport i Danmark - inkl. international godstransport og transit gennem Danmark

Den danske suspension gælder alene i Danmark. De fleste andre EU og EØS-lande har også lavet lignende tiltag for at fremme godstransporten. Du kan se alle tiltag meldt ind til EU HER (og i linket øverst på siden).

I Danmark orienterer Færdselsstyrelsen løbende Politiet om danske og udenlandske tiltag, så der ikke sanktioneres i Danmark på baggrund af kørsel, der er midlertidigt lovlig i andre lande. Ligeledes forventer Færdselsstyrelsen, at udenlandske myndigheder ikke sanktionerer en chauffør, der har undladt at holde ugehvil under sit ophold i Danmark.

Færdselsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen ikke er bekendt med, at udenlandske kontrolmyndigheder, herunder Tyskland, har pålagt chauffører og vognmænd sanktioner, fordi de har undladt at afholde ugehvil i Danmark, jf. den nugældende danske midlertidige undtagelse. I det tilfælde, at en chauffør og/eller vognmand skulle opleve at blive sanktioneret af udenlandske kontrolmyndigheder i forhold til at have udført kørsel i overensstemmelse med den danske midlertidige undtagelse, vil styrelsen tage initiativ til at kontakte EU-Kommissionen herom.

For at sikre, at Færdselsstyrelsen bliver orienteret om udenlandske myndigheders manglende hensyntagen til den danske midlertidige suspension, opfordrer Danske Speditører alle medlemmer og vognmænd, der kører som underleverandører, til at meddele Færdselsstyrelse og Danske Speditørerom enhver sanktionering, man måtte opleve. I kan skrive til vores hotline, hvis I får underretning fra

Og endeligt om regulære ugehvil uden for førerhuset. Såfremt chaufføren ikke afholder et regulært ugehvil, vil chaufføren ikke være forpligtet af Køre- og hviletidsforordningen til at afholde hvil uden for førerhuset. Dette følger af, at alle øvrige hvil, inkl. de reducerede ugehvil, gerne må afholdes i førerhuset.

Transportministeriet har netop meldt ud i en mail til Danske Speditører m.fl., at internationale transporter nu er omfattet af den midlertidige suspension af reglerne om ugehvil i Køre- og hviletidsforordningens art. 8, stk. 6. Færdselsstyrelsen vil give meddelelse om dette på deres hjemmeside hurtigst muligt efter at EU-kommissionen er orienteret.

Transportminister Benny Engelbrecht har d. 22. marts 2020 forlænget suspensionen af reglerne om ugehvil for national godstransport i Danmark frem til og med 11. april. 2020. I dag er det tilføjet, at internationale transporter også omfattes for den resterende periode.

Den midlertidige suspension gælder reglerne om afholdelse af ugehvil, dvs. de regulære ugehvil på min. 45. timer og de reducerede ugehvil på min. 24 timer. Suspensionen medfører, at det ikke er et krav til chaufføren, at chaufføren afholder ugehvil i suspensionsperioden.

Danske Speditører er meget tilfredse med denne udvikling, der nu fjerner den tvivl, der har været omkring internationale biler og biler i transit gennem Danmark.

Danske Speditører afventer stadig svar på hvorledes reglerne skal fortolkes, når internationale biler kommer fra andre lande, hvor de har kørt under andre midlertidige regler, såsom forlænget daglig køretid. Vi vil give en opdatering, når vi modtager svar.

Har du spørgsmål til dette, kan du kontakte Danske Speditørers hotline på 70 13 12 14 eller på Hotline@dasp.dk

Den nye udvidelse af suspensionen får inddirekte betydning for de mange internationale chauffører, der kører eksportbiler til og fra Danmark. Alle chauffører, der afholder et regulært ugehvil på min. 45 timer, skal afholde dette uden for førerhuset. Dette har særlig stor betydning for internationale chauffører i Danmark, som ikke tager "hjem på weekend" i samme grad, som danske chauffører, der kører nationalt.

Frem til og med 11. april 2020 kan chauffører vælge, at de ikke afholder ugehvil, herunder det regulære ugehvil. Såfremt chaufføren ikke afholder et regulært ugehvil, vil chaufføren ikke være forpligtet af Køre- og hviletidsforordningen til at afholde hvil uden for førerhuset. Dette følger af, at alle øvrige hvil, inkl. de reducerede ugehvil, gerne må afholdes i førerhuset.

Den midlertidige suspension giver dermed chaufføren en udvidet fleksibilitet i en situation, hvor flere hoteller lukker ned eller begrænser deres service.

Vi har modtaget følgende henvendelse: ”Kan speditøren midlertidigt suspendere en kontrakt på det nuværende prisgrundlag, hvis de returtransporter, som for speditøren har ligget til grund for prissætningen på en given aftale, nu – på grund af CORONA-situationen – ikke længere gennemføres, hvorved speditøren ikke har dækning af omkostningerne til at positionere bilerne tilbage til lastestedet?”

Såfremt den transport, der er indgået aftale med kunden om, ikke i sig selv er berørt af force majeure (se definition andetsteds her på siden), vil det forhold, at rentabiliteten for speditøren udebliver eller reduceres ikke i sig selv, med begrundelse i almindelig force majeure, kunne medføre suspension af speditørens forpligtelser.

Såfremt parterne imidlertid har indgået aftale om et nærmere defineret force majeure-begreb, som omfatter dette forhold, vil sådan aftale kunne ændre på udgangspunktet.

Yderligere vil det i tilslutning, eller som alternativ, hertil kunne være juridisk relevant at se på de forudsætninger, som enten im- eller eksplicit er aftalt mellem parterne for aftalens indgåelse, eller som på anden måde har været kendeligt som en forudsætning for aftalens indgåelse.

Såfremt sådanne forudsætninger (her altså vedrørende den samlede rentabilitet af hele rundturen, og ikke alene for strækningen, hvorunder kundens gods transporteredes) har været kendte for begge parter, vil det forhold, at disse forudsætninger nu efterfølgende er bristet, kunne medføre ret til midlertidig suspension eller aftalens ophævelse.

Der er derfor god grund til at gennemgå kontraktgrundlaget, herunder også eventuelt tender-materiale og korrespondance mellem parterne, som måtte ligge til grund for aftalens indgåelse.

Har I spørgsmål til en specifik kontrakt, hvor jeres forudsætninger er ændrede, kan I kontakte Danske Speditørers juridiske hotline på 70 13 12 14 eller Momentum Advokatfirma, der kan hjælpe med en gennemgang af kontrakter inden de underskrives.

Transportminister Benny Engelbrecht har i dag forlænget suspensionen af reglerne om ugehvil for national godstransport i Danmark frem til 11. april 2020. Det gælder både for danske biler og for cabotage – men reglerne omfatter desværre ikke internationale transporter, og de omfatter ikke transitkørsel gennem Danmark.

Den midlertidige suspension gælder reglerne om afholdelse af ugehvil, dvs. de regulære ugehvil på min. 45. timer og de reducerede ugehvil på min. 24 timer. Suspensionen medfører, at det ikke er et krav til chaufføren, at chaufføren afholder ugehvil i suspensionsperioden.

Har du spørgsmål til dette, kan du kontakte Danske Speditørers hotline på 70 13 12 14 eller på Hotline@dasp.dk

Fredag d. 13. marts meddeler Transportministeren en midlertidig undtagelse i medfør af artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen) med følgende indhold:

”I perioden fra den 13. marts 2020 til og med den 22. marts 2020 er reglerne om ugehvil (dvs. om afholdelse af det såkaldte regulære ugehvil på mindst 45 timer og reducerede ugehvil på mindst 24 timer, jf. køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6) sat ud af kraft for al national godstransport i Danmark”.

Det betyder, at de omfattede førere kan undlade at afholde deres ugentlige hviletid i ovennævnte periode.

Det betyder også, at de øvrige køre- og hviletidsregler, dvs. reglerne om køretid, afholdelse af pause og daglig hviletid, fortsat skal overholdes.

Rigspolitiet og andre relevante myndigheder er orienteret om, at politiet i den pågældende periode ikke skal håndhæve køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6, ligesom Kommissionen den 14. marts 2020 har orienteret de øvrige medlemsstater om den midlertidige undtagelse.

Opdatering 21. marts (afsnit indsat): Færdselsstyrelsen har ikke i forlængelse af denne orientering fået henvendelser fra Rigspolitiet vedrørende forståelsen af begrebet ”National godstransport”, herunder om national godstransport også omfatter cabotagekørsel i Danmark og transit gennem Danmark. Endvidere kan Færdselsstyrelsen oplyse, at Rigspolitiet løbende bliver holdt underrettet om de midlertidige undtagelser, som bliver meddelt af de andre EU-lande og EØS-lande.

I en ordlydsfortolkning kan denne midlertidige suspension forstås således:

- Suspensionen omfatter alene national godstransport. Chauffører, der kører international godstransport, vil derfor ikke være omfattet af suspensionen.

- Suspensionen omfatter alene ugehvil, enten det regulære ugehvil (min. 45 timer) eller det reducerede ugehvil (min. 24 timer), og ingen andre køre- og hviletidsbestemmelser.

- Chauffører, der kører både national og international godstransport bør derfor sikre sig, at de ikke kører internationalt, såfremt de har gjort brug af muligheden for at suspendere afholdelsen af et regulært ugehvil, før de igen har afholdt et ugehvil og eventuel kompensation, der vil bringe dem inden for reglerne.

- Speditører bør hertil sikre, at det kontraktuelle ansvar for planlægningen af chaufførens køre- og hviletid fuldt ud påhviler vognmanden.

Opdatering 19. marts: Danske Speditører har henvendt sig til Færdselsstyrelsen og Transportministeriet med en række spørgsmål, der skal klarlægge suspensionsreglerne i forhold til internal godstransport og godstransport i transit gennem Danmark. Vi vil opdatere herom, så snart der foreligger svar fra myndighederne.

Opdatering 21. marts: Færdselsstyrelsen har nu svaret på vores henvendelse af 19. marts, og det fremgår, at den midlertidige suspension alene gælder for national godstransport i Danmark, herunder også cabotage. Det præciseres fra Færdselsstyrelsen, at suspensionen ikke omfatter internationale transporter og transitkørsel gennem Danmark.

Danske Speditører ønskede oplyst, hvorledes det er sikret, at myndigheder i andre lande ikke pålægger chauffører og vognmænd strafsanktioner for overtrædelse af køre- og hviletidsforordningen, hvis de i Danmark har undladt at holde et ugehvil efter den nugældende midlertidige dispensation og i forlængelse af kørsel i Danmark starter en international tur til udlandet, f.eks. Tyskland.

Færdselsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen ikke er bekendt med, at udenlandske kontrolmyndigheder, herunder Tyskland, har pålagt chauffører og vognmænd sanktioner, fordi de har undladt at afholde ugehvil i Danmark, jf. den nugældende danske midlertidige undtagelse.

I det tilfælde, at en chauffør og/eller vognmand skulle opleve at blive sanktioneret af udenlandske kontrolmyndigheder i forhold til at have udført kørsel i overensstemmelse med den danske midlertidige undtagelse, vil styrelsen tage initiativ til at kontakte EU-Kommissionen herom.

For at sikre, at Færdselsstyrelsen bliver orienteret om udenlandske myndigheders manglende hensyntagen til den danske midlertidige suspension, opfordrer Danske Speditører alle medlemmer og vognmænd, der kører som underleverandører, til at meddele Færdselsstyrelse om enhver sanktionering, man måtte opleve.

Vi har fået de første henvendelser vedrørende reglerne om det regulære ugehvil på min. 45 timer, der skal holdes uden for førerhuset. Udenlandske vognmænd oplever, at de afvises af danske hoteller, når de ringer for at booke et værelse til deres chauffører.

Danske Speditører mener, at dette er et stort problem, og vi arbejder nu politisk for at finde en løsning, hvor chaufføren kan blive i førerhuset under det regulære ugehvil, når dette afholdes i Danmark.

Indtil andet måtte blive tilkendegivet fra Transportministeriet eller andre myndigheder er det fortsat reglerne om, at det regulære ugehvil på min. 45 timer skal afholdes uden for førerhuset, der er gældende.

Vi har dog fra Færdselsstyrelsens modtaget oplysninger om, at Færdselsstyrelsen har instrueret Politiet om, at der ikke skal ske håndhævelse af reglerne om afholdelse af ugehvil i perioden 13. marts - 22. marts kl. 24:00. Dette følger af den midlertidige suspension af reglerne om ugehvil for mational godstransport i Danmark, der er indført for at sikre forsyning af føde- og dagligvarer til detailhandlen.

Dette er bekræftet af Færdselsstyrelsens meddelelse af d. 16. marts, hvor det fremgår: "Rigspolitiet og andre relevante myndigheder er orienteret om, at politiet i den pågældende periode ikke skal håndhæve køre- og hviletidsforordningens artikel 8, stk. 6, ligesom Kommissionen den 14. marts 2020 har orienteret de øvrige medlemsstater om den midlertidige undtagelse."

Danske Speditører har bedt Færdselsstyrelsen og Transportministeriet oplyse, om dette også gælder international godstransport og biler, der er i transit gennem Danmark. Vi afventer fortsat svar herpå i skrivende stund.

Det gælder derfor, at frem til d. 22. marts kl. 24:00 kan chauffører, der kører national godstransport i Danmark, undlade at afholde ugehvil, både reduceret ugehvil og regulært ugehvil. Alle andre køre- og hviletidsregler er uændrede. Afholdes et regulært ugehvil i suspensionsperioden, skal det derfor afholdes uden for førerhuset. Dog er det forventet, at Politiet ikke vil kontrollere for ugehvil frem til d. 22. marts kl. 24:00.

Nedenstående er baseret på, at NSAB 2015 finder anvendelse:

Ordregiver skal betale speditøren den aftalte fragt samt arbejde, der bevisligt ligger udover, hvad der udtrykkeligt er aftalt, eller som normalt er omfattet af speditørens opdrag, inklusive ekstra omkostninger for opgaver udført af speditøren inden for rammerne af aftalen og kontrakten.

Det er derfor anbefalelsesværdigt, at speditøren så vidt muligt efter omstændighederne gør det klart over for ordregiver, hvad der ligger inden for transportaftalen.

Har speditøren særlig information om forhold, der kan påvirke transportens gennemførsel, bør speditøren efter omstændighederne gøre ordregiver opmærksom herpå og, om muligt, tage forbehold for disse forhold. Har speditøren fx kendskab til at en grænseovergang er lukket, eller i praksis ikke anvendelig for transporten grundet lange køer, bør speditøren oplyse ordregiver herom og aftale anden rute eller forholdsregler, som den udførende transportør skal iagttage.

Speditøren kan ikke fraskrive sig ansvar for skade eller forsinkelse. Dette følger af de præceptive regler om transportørens ansvar, der gælder for de enkelte transportformer, fx CMR-reglerne. Speditøren må derfor give ordregiver oplysninger om alle kendte forhold, der kan give anledning til fx forlængelse af transportforløbet, således at det kan aftales, at transporten vil have en længere eller ukendt varighed – samt at ordregiver er bekendt med, at omkostninger, som følger af forhold, der enten er oplyst til ordregiver, og anerkendt af ordregiver som en risiko for en meromkostning, og forhold, der tilstøder efter transportens påbegyndelse, alle skal bæres af ordregiver.

Speditøren er ikke ansvarlig for bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse, hvis det skyldes forhold, som speditøren ikke kunne undgå, og hvis følger speditøren ikke kunne afværge. For at påberåbe sig denne ansvarsfritagelse, skal speditøren dog kunne vise, at man ikke kunne gøre noget i situationen. Det er altså speditøren, der skal løfte bevisbyrden for sin ansvarsfrihed.

Hvis det, på grund af forhold uden for speditørens kontrol, bliver umuligt at gennemføre opgaven i overensstemmelse med det aftalte, eller hvis omstændigheder hindrer speditøren i at foretage levering af godset efter ankomst til det anviste bestemmelsessted, har speditøren ansvaret for godset, og det påhviler speditøren at varetage ordregivers interesser med omhu, og speditøren skal godtgøre, at han har gjort dette inden for ordrens rammer, medmindre anden aftale indgås med ordregiveren.

Kan ordregiver, med hvem der er indgået en længerevarende samarbejdsaftale (årskontrakt), ophæve hele samarbejdsaftalen, såfremt speditøren må aflyse eller opgive enkelte transporter, og i denne forbindelse henviser til force majeure grundet COVID-19?

Nej, det vil ordregiver normalt ikke kunne. Det er selvfølgelig individuelt bestemt af den aftale, der er indgået mellem ordregiver og speditør, men udgangspunktet er, at en afvigelse på enkelte transporter ikke er en misligholdelse af hele samarbejdsaftalen, hvorfor der ikke foreligger en årsag til at hæve hele aftalen.

Har I spørgsmål til jeres kontrakter, kan Momentum Advokatfirma hjælpe med en gennemgang af jeres forpligtelser og ordregivers muligheder for at hæve.

Force majeure kan defineres som en udefrakommende og uforudset begivenhed, der gør, at en aftalepart ikke kan opfylde sine forpligtelser. Oftest eksemplificeres dette med naturkatastrofer, krig eller ud- eller indførselsforbud.

I tilfælde af, at der foreligger en force majeure-situation, kan en kontraktpart være fri for erstatningsansvar, selv om denne ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til den indgåede aftale. I kontrakter indsættes ofte en bestemmelse, som regulerer force majeure-situationer, herunder hvad der kan kvalificeres som force majeure. Men selv, hvis dette ikke skulle være tilfældet, vil force majeure efter omstændighederne kunne påberåbes, se nedenfor.

NSAB 2015 § 15, stk. 2 fritager speditøren for ansvar som kontraktspart for bortkomst, forringelse eller skade på godser, samt for forsinkelse, ”hvis det, på grund af forhold uden for speditørens kontrol, bliver umuligt at gennemføre opgaven i overensstemmelse med det aftalte, eller hvis omstændighederne hindrer speditøren i at foretage levering af godset efter ankomst til det anviste bestemmelsessted”. I stedet får speditøren pligt til at varetage ordregivers interesser med omhu, jf. NSAB 2015 § 6, stk. 1.

Såfremt I har spørgsmål til force majeure-klausuler, kan I altid kontakte Danske Speditørers juridiske afdeling, og Speditørernes Retsværn hjælper gerne med udarbejdelsen af nye kontrakter.

Hvis en kontrakt ikke indeholder bestemmelser om force majeure, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at force majeure ikke kan påberåbes af en kontraktpart. Inden for transportretten indeholder transportkonventionerne hver især deres regler for, hvornår transportøren er ansvarsfri, såsom CMR-loven § 24, stk. 2.

Er NSAB 2015 aftalt, vil dansk ret være gældende, medmindre anden aftale ændrer på dette. Danske Speditørers Juridisk afdeling kan hjælpe med at afdække hvilket lands regler, der vil være gældende.

I dansk ret antages generelt, at en kontraktpart er ansvarsfri, hvis der indtræder en force majeure-situation, selvom dette ikke er anført i aftalegrundlaget. Dette gælder dog ikke, hvis parterne aktivt har fravalgt force majeure som en ansvarsfrihedsgrund i aftalen.

Hvis ikke aftalegrundlaget indeholder en force majeure-bestemmelse, opstår spørgsmålet, om COVID-19-implikationerne kan gøres gældende som force majeure.

Hvis udbruddet af COVID-19 skal kunne kvalificeres som en force majeure-omstændighed, skal den kunne anses som uforudsigelig på aftaletidspunktet, som ekstraordinær, og således at opfyldelse af kontrakten er umulig.

Det er her af betydning, om det er umuligt for kontraktparten at opfylde netop de forpligtelser, som er aftalt mellem parterne. Den part, der påberåber sig force majeure, skal påvise, at det ikke er muligt at opfylde den aftalte forpligtelse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle forpligtelser bortfalder, hvis en kontraktspart påberåber sig force majeure. Der gælder fx en underretningspligt overfor medkontrahenten, og man kan ifalde erstatningsansvar ved manglende underretning, ligesom adgangen til at påberåbe sig force majeure afhængig af omstændighederne vil kunne fortabes. Ligeledes må en kontraktpart forventes at udvise almindelig loyalitet over for sin aftalepart og søge i rimeligt omfang at indrette sig af hensyn til at begrænse aftalepartens gener.

For fremtidige aftaler bør det overvejes at tage specifikt stilling til, om epidemier, pandemier og deraf følgende indvirkning på produktion, levering eller anden opfyldelse under aftalen skal kunne anses som en force majeure-udløsende begivenhed.

Det er som udgangspunkt kun i tilfælde af, at en kontraktpart ikke kunne have forudset begivenheden, at kontraktparten kan frasige sig ansvaret under henvisning til force majeure.

Efter NSAB 2015 er speditøren ansvarlig for bortkomst, forringelse og beskadigelse af godset. COVID-19 kan ikke i sig selv smitte via gods, eller gøre skade på godset selv, hvorfor der ikke er en fare fra vira mod godset.

Speditøren er efter NSAB 2015 ligeledes ansvarlig for forsinkelse. Om ansvaret for forsinkelsen kan pålægges speditøren, afhænger af en konkret vurdering i hvert tilfælde, herunder indgår det om der er tale om en terminstransport.

Transporter uden tidsløfte
”Erstatning for forsinkelse med afhentning, transport eller aflevering ydes, jfr. § 7, stk. 1, for sådanne direkte og rimelige omkostninger, som speditøren på tidspunktet for aftalens indgåelse kunne forudse som en sandsynlig følge af forsinkelsen,” jf. NSAB 2015 § 19, A. Det vigtige element er her muligheden for at forudse, at omkostningerne vil opstå.

Terminstransporter/fix-tid/transporter med tidsløfte
Efter NSAB 2015 § 19, B. skal ”speditøren, såfremt ikke andet er aftalt, ved overskridelse af den aftalte transporttid kreditere ordregiveren den aftalte fragt eller andet vederlag, som er aftalt for transporten. Kreditering skal dog ikke finde sted, såfremt forsinkelsen er opstået som følge af omstændigheder uden for speditørens egen kontrol. Ved vejtransport inden for Europa er speditøren dog tillige ansvarlig for, hvad der kunne kontrolleres af speditørens medkontrahenter.”

Det bør overvejes at tage forbehold for alle forsinkelser eller ekstraomkostninger, der følger af tiltag fra myndigheder eller tredjemand, som er uden for speditørens kontrol, herunder ordregivers samarbejdspartnere, uanset om speditøren kender eller burde kende til disse på tidspunktet for indgåelsen af aftalen om transporten. Dette skyldes, at uanset manglende kendskab hertil ved transportaftalens indgåelse, er det ikke sikkert, at implementering eller konsekvenser nødvendigvis er kendte eller kan overskues på samme tid.

Speditørernes Retsværn hjælper gerne med udarbejdelsen af nye kontrakter.

Det følger af NSAB 2015 § 21 C., at speditøren ved ”…alle andre tab…” kan begrænse sit ansvar til SDR 100.000. Speditøren er dog, jfr. § 21, litra E., ”…ikke pligtig at yde nogen skadeserstatning, hverken for tabt avance, mistet markedsandel eller andet tab af hvilken som helst art…”, som følger af bortkomst, forringelse, beskadigelse eller forsinkelse, samt for alle andre tab.

Hvorvidt ”…andre tab…” kan henføres til COVID-19 vil skulle vurderes i det konkrete tilfælde. Det vil altid være gældende, at speditøren kan påberåbe sig de ansvarsfrihedsgrunde, der er oplistet i NSAB 2015 § 16, hvorfra særligt litra h): ”…forhold, som speditøren ikke kunne undgå, og hvis følger speditøren ikke kunne afværge…” skal fremhæves.

Det afhænger af, hvad der er aftalt med ordregiver eller andre, der sender gods til terminalen. I alle tilfælde, uanset om der fremgår regulering af dette i aftalen eller ej, vil det som hovedregel være myndighedernes retningslinjer, der vil være gældende. Ved krav om afvisning fra myndighederne, skal kravet derfor efterleves, og ved henstillinger – når myndighederne bruger sprogbrugen, fx ”bør afvise”, vil det være op til en individuel fortolkning.

Vær dog opmærksom på, at COVID-19 efter det oplyste kun smitter mellem mennesker. Der skulle derfor efter det af myndighederne oplyste ikke være smittefare forbundet med at håndtere gods eller biler, der kommer fra et område med smittefare.

Bestemmelserne i de bagvedliggende regler, som regulerer forholdet mellem køber og sælger, fx Incoterms, Købeloven eller CISG (FN’s internationale løsørekøbskonvention) medfører, at køber som udgangspunkt har pligt til at tage imod levering og betale købesummen, når varen holdes klar til levering som aftalt. Disse regler regulerer dog ikke forholdet mellem en speditør og dennes ordregiver, eller forholdet mellem speditører og deres underleverandører. Oplever chaufføren at godset afvises af modtager, bør ordregiver kontaktes straks muligt, så der kan orienteres herom og aftales nærmere. Omkostninger, der følger af modtagers afvisning kan pålægges ordregiver i henhold til de transportretlige regler, herunder fx NSAB 2015 § 26, f), og CMR-lovens § 21.

Danske Speditører har set eksempler på, at speditøren anmodes om at underskrive en erklæring om, at bil og/eller chauffør ikke kommer fra eller har leveret service i områder med udbrud af COVID-19. Formuleringerne varierer i indhold, men fælles er et ønske om, at speditøren bekræfter, at bil og/eller chauffør ikke har været udsat for smittefare. Ligeledes har vi set eksempler på, at der mellem danske virksomheder ønskes bekræftelse på, at parterne ikke har været i de særlige smittezoner i de seneste 14 dage op til et møde med personligt fremmøde.

Det er ikke muligt at give et endeligt svar på, hvordan disse forespørgsler skal håndteres. Det er dog vores umiddelbare henstilling, at hvis man er det mindste i tvivl om, hvad rækkevidden af en sådan erklæring, så bør man afstå fra at underskrive (eller på anden måde tiltræde) denne, uden forinden at have søgt kompetent rådgivning. Modtages sådanne forespørgsler, er I velkomne til at kontakte Danske Speditørers juridiske afdeling, så vi kan give jer individuel rådgivning på baggrund af netop den aktuelle forespørgsel og jeres situation.

Danske Speditører får også eksempler ind fra medlemsvirksomheder, der oplever, at ordregiver eller ordregivers samhandelspartner stiller krav til omgangen med personer hos modtager af gods. Dette er særligt for transporter med bil, hvor chaufføren typisk vil komme i kontakt med modtager.

Et eksempel:
Forwarders and suppliers should therefore expect the following when arriving at site:
Upon arrival your employee may be asked to specifically confirm whether they have travelled to any of the countries affected by the travel prohibition (Mainland China, Hong Kong, Macau, Iran, Northern Italy, South Korea, Japan and Singapore) within the last 14 days
Avoidance of physical contact such as handshakes and hugs
Limitations on the use of waiting rooms, courtesy bathrooms etc. Drivers may be required not to use the waiting rooms, but use the truck instead
Use of signs to convey information, rather than face to face conversation
Use of isolated units such as boxes for exchange of documentation and keys, rather than face to face handover
Requests to wash hands and use hand sanitizers


Oplever I, at I eller jeres underleverandører mødes med disse eller lignende krav/henstillinger, er det Danske Speditørers opfordring, at I og jeres underleverandører i rimeligt omfang bør efterleve dette, hvis muligt. Hvis modtager måtte afvise at kvittere for modtagelsen af godset, er det vigtigt, at losningen standses og ordregiver kontaktes med henblik på indhentelse af instrukser og aftale om, hvad der så skal ske.

Det er ikke muligt at give et endeligt svar på, hvordan disse forespørgsler skal håndteres. Det er dog vores umiddelbare henstilling, at hvis man er det mindste i tvivl om, hvad rækkevidden af en sådan erklæring, så bør man afstå fra at underskrive (eller på anden måde tiltræde) denne, uden forinden at have søgt kompetent rådgivning. Modtages sådanne forespørgsler, er I velkomne til at kontakte Danske Speditørers juridiske afdeling, så vi kan give jer individuel rådgivning på baggrund af netop den aktuelle forespørgsel og jeres situation.

Skal godset sendes med bil til områder, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle eller ikke-nødvendige rejser, kan der mødes flere problemstillinger:

1) Hvis chaufføren er ansat hos speditøren. Anmodes en medarbejder om at tage på en rejse eller arbejde i udlandet, kan medarbejderen berettiget nægte, hvis Udenrigsministeriets rejsevejledning fraråder rejser til landet – ellers ikke.
2) Hvis der anvendes en dansk underleverandør: Det samme gælder for eksterne chauffører, der er ansat hos en dansk vognmand. Her må indhentes vognmandens reaktion og klart tilsagn inden transporten påbegyndes.
3) Hvis der anvendes en udenlandsk underleverandør: Her er det reglerne gældende i det land, hvor chaufføren er ansat, der regulerer forholdet mellem chauffør og vognmand. Det bør være vognmanden, der tager beslutningen.

Et medlem har oplevet, at en chauffør forlader sin trækker og Danmark i løbet af natten. Vores vognmand siger, der kan sendes en ny chauffør til Danmark for at køre trækker og gods videre.

Som det er nu, kan medlemmet ikke få personer ind i Danmark. Dette er umiddelbart i modstrid med Danske Speditørers opfattelse af, at chauffører, der ønsker at rejse ind i Danmark for at føre trækkere, der distribuerer gods i Danmark eller ud af landet, skal have adgang.

På coronasmitte.dk fremgår det, at anerkendelsesværdigt formål kan fx være:
- Personer, der bor eller arbejder i Danmark, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der udfører arbejde i Danmark - Personer, der skal levere varer eller tjenesteydelser til/i Danmark eller varer ud af Danmark

Er der andre medlemsvirksomheder, der møder tilsvarende udfordringer, hører vi gerne om det, så vi kan dele og høste erfaringer.

Transportministeriet har forsikret Danske Speditører om, at der ”lægges stor vægt på behovet for at opretholde og ikke forsinke de nødvendige forsyningskæder og Danmarks import og eksport af varer fra og til udlandet. Der vil derfor som udgangspunkt ikke blive gennemført kontrol af godstransport, da den betragtes som et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark. Myndighedsindsatsen ved grænsen tilrettelægges med udgangspunkt heri”

En medlemsvirksomhed spørger til hvilken dokumentation skal en chauffør kunne fremvise for at komme ind i Danmark?

Coronasmitte.dk skriver:
“Chaufføren skal i udgangspunktet kunne godtgøre det anerkendelsesværdige formål, og derfor vil det stadig være relevant for ham at kunne fremvise legitimation, ansættelsesbevis i den udenlandske virksomhed og kørekort til lastbil. Og såfremt der foreligger bevis eller ordre for den transport, han skal ind i landet for at udføre, vil det også være relevant information at medbringe.”

Læs mere HER

Transportministeriet har forsikret Danske Speditører om, at der ”lægges stor vægt på behovet for at opretholde og ikke forsinke de nødvendige forsyningskæder og Danmarks import og eksport af varer fra og til udlandet. Der vil derfor som udgangspunkt ikke blive gennemført kontrol af godstransport, da den betragtes som et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark. Myndighedsindsatsen ved grænsen tilrettelægges med udgangspunkt heri”

En medlemsvirksomhed spørger til, om der er begrænsninger på biler, der skal tomme ind i Danmark. Hvordan undgår vi problemer? Det er tilladt – et anerkendelsesværdigt formål - at køre tomme lastbiler ind i Danmark for at hente nyt gods. Som dokumentation vil chaufføren skulle kunne fremvise bevis for transporten, som skal udføres. Transportministeriet har forsikret Danske Speditører om, at der ”lægges stor vægt på behovet for at opretholde og ikke forsinke de nødvendige forsyningskæder og Danmarks import og eksport af varer fra og til udlandet. Der vil derfor som udgangspunkt ikke blive gennemført kontrol af godstransport, da den betragtes som et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark. Myndighedsindsatsen ved grænsen tilrettelægges med udgangspunkt heri”

Danmarks grænser er blevet lukket lørdag d. 14. marts kl. 12. Der er indført et midlertidigt indrejseforbud for alle ikke-danske, som ikke har et anerkendelsesværdigt formål i Danmark. Indrejseforbuddet vil ikke ramme godstransporten, og chauffører, der skal ind i Danmark med varer (ikke kun fødevarer, der ellers ofte fremhæves) berøres ikke af forbuddet. Det er ligeledes fortsat muligt for udenlandske chauffører at rejse ind i Danmark for at afløse en chaufførkollega i en udenlandsk bil.

Hvad der er et anerkendelsesværdigt formål, vil være en vurdering i hvert tilfælde, som skal tages af politiet i den konkrete situation. Der er givet følgende liste med anerkendelsesværdige formål:

Anerkendelsesværdigt formål kan fx være:

- Personer, der bor eller arbejder i Danmark, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der udfører arbejde i Danmark
- Personer, der skal levere varer eller tjenesteydelser til/i Danmark eller varer ud af Danmark
- Personer, der indrejser med henblik på at udøve samværsret med mindreårige børn
- Personer, der agerer primær omsorgsperson for mindreårige børn i Danmark (kan være fx plejefamilie, som ikke indgår i kernefamilien)
- Personer, der skal besøge alvorligt syge eller døende familiemedlemmer i Danmark
- Personer, der indrejser med henblik på at deltage i et igangværende behandlingsforløb hos sundhedsmyndighederne i Danmark
- Personer, der skal deltage i en begravelse i Danmark
- Personer, der skal deltage i en retssag i Danmark
- Studerende i det omfang uddannelsesinstitutionerne ikke er lukkede (og der ikke tilbydes fjernundervisning).
- Almindelige familiebesøg, turistbesøg, forretningsrejser, studieture o.l. udgør ikke anerkendelsesværdige formål.

Danske Speditører har desværre hørt om eksempler, hvor udenlandske chauffører, der er rejst til Danmark efter lukningen af grænserne lørdag d. 14. marts kl. 12:00, er blevet afvist ved indrejse. Det var chauffører, der skulle afløse kolleger på udenlandske biler i Danmark. Dette er en fejl fra den afvisende betjents side, hvis det sker. Det er er anerkendelsesværdigt formål at rejse til Danmark for at afløse en anden chauffør og fortsætte godstransporten ind og ud af Danmark.



Ansættelsesret


Som udgangspunkt er kontoransatte, salgsmedarbejdere, og ansatte, der arbejder med lagerekspedition, omfattet af Funktionærloven. I det følgende har vi set på, hvilke muligheder I har, hvis jeres medarbejdere sendes i karantæne af myndigheder, eller hvis I selv vælger at sende en eller flere medarbejdere hjem for at forebygge en mulig spredning af virus.

Reglerne kan være tilsvarende for medarbejdere, der ikke er omfattet af Funktionærloven, men det endelige svar herom skal findes i den overenskomst, der er indgået for medarbejderen, og hvis der ikke er en overenskomst, i de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder ansættelseskontrakten.

Ja, I må gerne sende medarbejdere hjem for at forebygge smitte. I skal dog betale medarbejderen løn i perioden, uanset om medarbejderne kan arbejde hjemme eller ej. Dette gælder for funktionærer. Har I medarbejdere, der ikke er omfattet af Funktionærloven, kan der være andre regler, der er gældende, såsom i overenskomster.

Hvis medarbejderne ikke er sygemeldt, skal medarbejderen arbejde hjemmefra. Kan medarbejderen ikke passe sit almindelige job, kan medarbejderen sættes til at udføre andet arbejde. Medarbejderen skal dog have løn under hjemsendelsen.

Er jeres medarbejder så uheldig selv at blive smittet, har medarbejderen ret til løn under sygdom.

Bliver jeres medarbejder sat i karantæne på baggrund af en konkret smitterisiko, betragtes jeres medarbejder som syg og er derfor berettiget til løn

Har jeres medarbejder været på forretningsrejse og bliver sat i karantæne derefter, enten af myndighederne eller af jer, arbejdsgiveren, skal I betale medarbejderens løn under karantænen.

Bliver jeres medarbejder smittet i forbindelse med sit arbejde og herefter sendt i karantæne, skal I betale medarbejderens løn.

Ønsker I ikke, at jeres medarbejder kommer på arbejdet af frygt for smitte, mens ingen myndigheder har sat medarbejderen i karantæne, skal I betale medarbejderens løn.

Beder I en medarbejder om at tage på en rejse eller arbejde i udlandet, kan medarbejderen sige nej, hvis Udenrigsministeriets rejsevejledning fraråder rejser til landet – ellers ikke. Dette modificeres dog, hvis medarbejderen dokumenterer med en lægeerklæring, at dennes helbred af den ene eller anden grund er skrøbeligt, og at medarbejderen dermed er ekstra udsat.

Rejser jeres medarbejder på en ferierejse til et land eller et område, som Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til, vil der i nogle tilfælde være mulighed for at bortvise eller afskedige medarbejderen, hvis jeres medarbejder ikke kan møde på arbejde efter ferien som følge af karantæne eller sygdom. I har ikke mulighed for at nægte medarbejderen at tage af sted i sin fritid. Det er derfor afgørende at alle holder øje med Udenrigsministeriets rejsevejledninger, og opfordrer Jeres medarbejdere til at gøre det samme.

Regeringen fremsatte fredag d. 13. marts en særlov, som vil give arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende statslig refusion fra første sygefraværsdag for de personer, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19. Loven vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar til første januar 2021.

Lovforslaget er nu vedtaget tirsdag den 17. marts.

Læs selve lovforslaget HER.

Som reglerne er i dag, har arbejdsgivere pligt til at betale lønudgifter under sygdom eller sygedagpenge i 30 dage – den såkaldte arbejdsgiverperiode. Med lovforslaget suspenderes arbejdsgiverperioden for medarbejdere, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19, men vil fortsat gælde for personer og lønmodtagere, som er sygemeldte af anden grund.

Spørgsmål: I vores egen interne information, har vi anført, at Alle medarbejdere, der arbejder hjemmefra eller står til rådighed for [Medlemsvirksomheden] i de kommende 2 uger, vil få løn i perioden.

Vi er lidt i tvivl om hvorvidt vi skal tolke jeres materiale således, at vi skal betale hjemsendte medarbejdere løn uanset om de står til rådighed for os eller ej.

Scenariet kunne være at en medarbejder siger, at ’jeg er utryg, jeg vil gerne hjem – men fordi jeg har 3 børn, som jeg skal passe, så ønsker jeg ikke at stå til rådighed for [Medlemsvirksomheden]’.

I det omfang medarbejderen ønsker at holde fri for at passe børn eller familie i denne situation, så skal medarbejderen tage ferie eller anden aftalt frihed (feriefridage, seniordage, omsorgsdage, m.v.) som den enkelte medarbejder har i henhold til egen aftale med jer.

Er hjemmearbejde en mulighed, og står medarbejderen til rådighed for jer, og kan der findes en fleksibilitet, der passer både jer og medarbejderen, så vil medarbejderen være berettiget til samme løn, som hvis arbejdet udføres på arbejdspladsen. Medarbejderen er kun berettiget til løn, hvis medarbejderen står til rådighed.

Hvis medarbejderen er syg eller sendt i karantæne af myndigheder, hvilket er sidestillet med sygdom, vil medarbejderen ligeledes være berettiget til løn.

Kontakt os

Børsen, Slotsholmsgade 1, 1216 København K

Følg os

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes